mandag den 8. oktober 2012

Mandag d. 8/10


Mandag d. 8/10
I dag havde Mie og jeg matematik. Endnu en kanon succes må jeg sige. Jeg synes det er så fedt at se drenge være koncentreret og havde lysten til at regne. Mie og jeg sad med T-toms, Monsky, Stephan, Junrey og Rolz. Alle 6 var godt i gang og så ud til at synes opgaverne var ganske sjove.
Stephan brugte et godt stykke tid på at gange tal fra 5 tabellen. Monsky brugte nærmest 2 min og så var han færdig. Lige så snart Stephan ikke kan finde ud af en opgave, begynder han straks at kigge efter. Så længe han har opgaver, der passer til hans niveau så kan han sagtens finde ud af det. I dag startede jeg med at hjælpe Monksy med en opgave. Stephen skrev nogle tal ned på papiret i mellem tiden, men da jeg så var færdig med at hjælpe Monsky viskede han det hele ud og bad mig om hjælp. Så sad vi ellers og lavede 5 tabellen om og om igen. 5 x 4, 5 x 5, osv. Det er virkelig skægt at se hvor stor en forskel der er på drengenes niveau. Det er også en udfordring at forklare drengene hvad det er de skal på engelsk. Vi tænker ikke over hvad nogle af de matematiske termer hedder, fordi vi ikke har, skulle bruge dem.
Resten af dagen var ikke så aktiv. De fleste drenge var gået hjem efter matematiktimen. Det er lidt irriterende de går efter undervisningerne.

lørdag den 6. oktober 2012

BILLEDER



































OKTOBER MÅNED


Mandag d. 01/10
Oktober 2012 er children’s month i Mandaue. Så vi var blevet inviteret til ceremonien fra kl. 14 af. Vi viste ikke helt hvad der skulle ske, vi havde bare fået stykket et program i hånden. Da vi kommer over i salen hvor vi det ville foregå, sætter vi os ud i siden. Der går ikke længe før Annabelle kommer og beder os om at flytte op på 2. række fordi vi skulle sidde tæt på Marisel, siger hun. De viste sig så, at vi skulle præsenteret og rejse os op sige hej til forsamlingen. Der var også mange, som tog billeder af os. Jeg havde lige sagt til Natascha; ”hvor kunne det være sjovt at gå hen og tage billeder af dem også”, så går Kasper over og tager billeder af dem. Det var virkelig skægt. De blev næsten helt flove og generte og synes det var hyldende morsomt efterfølgende. Ceremonien startede med en lille pige der sang en sang mens andre børn dansede elegant rundt på scenen. Dernæst er der så præsentationer af de ”fine” folk og os. Efterfølgende bliver der vist div. skuespil som virkelig er forskruet. Børn der leger i en skolegård, hvor der kommer 4 væbnede børn ind og skyder alle de andre. Folk griner og synes det er fantastisk sjovt. Et andet scenarie er små episoder, der skal vise voldtægt, røveri og overfald. Disse personer har balloner i hånden. Så kommer der en lille dreng på maks 5-6 år med en kæmpe blyant som prikker hul på ballonerne. Blottet er; hvis du går i skolen skal fremtiden nok være i sikre hænder. Vi var alle noget mundlamme efter at have set denne begivenhed. Det var så underligt! Tak for denne oplevelse. 

Tirsdag d. 02/10
Planen for i dag var at lave ansigtsmaling. Vi havde anskaffet os noget ansigtsmaling, som drengene skulle lege med. Desværre havde vi ikke fået lagt malingen i kassen så ergo ingen ansigtsmaling. Super ærgerligt. Der var ikke særlig mange drenge på stedet og dem, som var der spillede basket. Så i dag blev en afslappet dag, hvor vi talte med drengene fik ordnet vores kalender plakat som hænger i køkkenet så drengene kan se hvad der skal foregå.
Rolz var blevet slået i forgårs og har haft blodsprængt øje lige siden. Natascha havde lovet at tage med til en speciallæge, så de kunne kigge på sagerne. Hun var bare syg i dag. Så Pernille og Mie havde taget med ham derud. Der var ikke så meget de kunne gøre, den ville gå væk efter 14 dages tid.  

Onsdag d. 03/10
Ansigtsmaling.
De begyndt at regne da vi havde i tankerne at lave ansigtsmaling. Så vi kryb i skjul under halvtaget. De små drenge begyndt pludselig at smide tøjet og løbe rundt ude i regnet. De lavede vejrmøller under en stråle regn og ned i en vandpyt. Det var så fantastisk at se de små drenge løbe rundt og hygge sig så meget. Fattige unger som ingenting har og alligevel har de så meget glæde.
Dagen i dag stod på ansigtsmaling. Til at starte med, var drengene ikke helt hooked på ideen. Så jeg tænkte, hvis jeg nu bliver malet i hovedet, mon ikke der så kommer flere til og ganske rigtigt. Det endte med, at alle fik maling i hovedet. Vi havde klovne, tiger og leoparder. Små drenge med navn og andre tegninger på kroppen. De større drenge var også kreative og lavede deres egne ansigtsmalinger.
Jason har gået med en stor bule, klump hvad det ny end var bag øret i lang tid. Rasmus havde fået nogle penge af sin farmor hjemmefra og ville gerne bruge nogle af dem på at få ham opereret. Så Ham og Kasper tog på skade stuen og fik klaret sagerne. Det tog ret lang tid, men det var en ”billig” omgang i forhold til forventet.


Torsdag d. 04/10
I dag skulle vi lave musik videoer. Så vi havde sagt til drengene at de skulle finde en sang de gerne ville optræde op med.  5 af drengene havde valgt grupper og sang nr.
Der var lidt tekniske problemer med sangene så det endte med vi bare hørte musik og så dansede drengene til musikken. Det blev i og for sig ganske udmærket. De hyggede sig kunne vi i hvert fald se og så fik vi optaget en hel masse små videoer. Vi startede med at se en film på deres sprog. Den var noget underlig, men drengene sad som forstenet foran skærmen.
Vores planlægning til sådanne aktiviteter skal fremover gøres bedre. Vi havde ikke helt gennemtænkt processen, men på trods af dette blev det nogenlunde vellykket. Nu skal vi bare have redigeret i filmene, sætte dem sammen, sætte lyd på og så er de klar til præmiere.


Fredag d. 05/10
Mie og jeg startede med at have matematiktime. Jeg tog de store drenge og hun tog de små.
Jeg havde nogle forskellige aktiviteter jeg ville lave med drengene.  Koordinatsystem, indsætning af punkter, navne på vinkler (retvinklet, stumpvinklet og spidsvinklet), opgaver hvor der skal lægges x antal oveni (start på 22 og læg 6 oveni hver gang), mønster opgaver hvor de skal finde mønstret. Hvor meget stiger eller falder talende med. Julieto har ikke været på centret i super lang tid, hvilket er rigtig ærgerligt for han er sgu en kanon flink gut. Han sad pludselig ude ved køkkenet i morges og sagde ”long time no see”. Dejligt at se ham igen. Jeg tog han, og Richard med ovenpå hvor vi kunne være i fred. Rustom, og Stephan ville komme efter de havde spist. Julieto er også skide god til matematik. Han fangede hurtigt hvordan koordinationssystemet fungerede og hvordan man kunne kende forskel på de forskellige vinkler. Richard er generelt stærk i gange og divisions opgaver. Så ham satte jeg til at lave nogle regnestykker hvor han skulle finde en manglede værdi. (55 x … = 150)
Da Stephan kom, gav jeg ham nogle lette opgaver skulle jeg mene. Noget i dur med 10 + ... = 20. Det kunne han dog ikke lige regne helt ud. Han forstod ikke at han skulle finde et tal der lagt sammen med 10 skulle give 20. Det måtte jeg forklare ham et par gange. Julieto prøvede også at forklare ham det på visaya og det forstod han stadig ikke helt. Det endte med at jeg måtte mandsopdække ham. Det gav så også pote. Han forstod bedre tingene når jeg sad sammen med ham og forklarede ham hvordan og hvorledes. Han virkede også til at synes det var sjovt. For han bad selv om nye opgaver og hvis jeg lige skulle over og tjekke til de andre drenge, kaldte han på mig. Det synes jeg var en fantastisk oplevelse. Jeg følte jeg havde hjulpet ham og det virkede til at han selv synes det var sjovt. Han virkede også til at være glad når han lavede noget rigtigt. Matematiktimen i dag – vellykket!
Kl. 1 skulle vi over til complex og høre om stoffer. Så de fleste af drengene havde taget sko, og fint tøj på, sat deres hår og gjort noget ud af sig selv. Seancen ville vare indtil kl.5, men nogle af os blev nød til at gå før. Vi skulle også høre om miljøet, klima ændring og global opvarmning. Rasmus og jeg var enige i, at nogle af de ting vi og drengen fik af vide var lidt ubrugeligt. Ingen af drengene har råd til aricons, det er næsten umuligt at cykler hernede, selvom det anbefales at cykle. Det eneste de rigtig kunne lære noget af er genbrug. Stofferne derimod kunne de lære rigtig meget af. Desværre var hele informationsmødet på visaya så vi forstod ikke helt så meget af det, men vi fik fat i lidt. Så længe drengene forstod hvad der blev sagt.

SEPTEMBER MÅNED


Mandag d. 3/09
(
Møde kl. 8.30- 17)
(Læren havde spurgt om vi ikke vil være med til deres undervisning og spille musik og sådan lidt forskelligt)

Vi mødte kl. 08-30 som aftalt. Da vi kom, var der ikke særlig mange børn på stedet og læren var heller ikke kommet endnu. Vi fik lov at vente en god time før der skete noget. Læren sagde at vi skulle over til Adam Jennie’s Christian school for special children. Vi viste ikke rigtig hvorfor vi skulle derover, jeg troede det var der drengene blev undervist af en art. Det viste sig, at det bare var en rundvisning for os. Vi så en klasse, deres helte hal, lokalet hvor de nye fysioterapeuter skulle være + vi hilste også på dem. Det virkede meget opstille og til ære for os, hvilket var lidt irriterende for det var slet ikke det, der var meningen. Da vi kom tilbage på centret igangsatte læren et science projekt: Usynligt blæk. Hun havde salt og vand i en skål som vi skulle dyppe tandstikker i og skrive på noget papir. Derefter skulle vi tage papiret hen over et lys og brænde papiret nok til at man kunne se teksten igennem. Meget skægt egentlig men igen, vi fik et lidt ærgerligt indtryk af hele affæren. Efter dette kom der en del flere børn og J-Tomz havde efterspurgt et hjemmebesøg hos ham, så Mie, Natascha og Rasmus tog ud og besøgte ham og nogle andre af drengene. Karoline og jeg blev tilbage og tegnede med de små oven på.

Tirsdag d. 4/09
(
Møde kl. 8.30- 16)
J-Tomz havde spurgt i går om jeg ikke også ville med ud og se deres huse, så Karoline, Pernille og jeg tog ud og så deres huse i dag. Vi havde en del af drengene med og vi fik set godt 5 hjem. Super fedt at se hvordan de bor. Men hold op hvor er jeg dog glad for mit hjem i DK! Det er vildt at de kan bygge så ”robuste” huse ud af så let materiale, fascinerende. En af drengene var super sød til at hjælpe os op af stiger og ned igen, på trods af vi slet ikke kom hjem til ham. Drengene sad også pænt og ventede på at vi så de forskellige huse udenfor. De skulle absolut ikke være med under hele scenariet, hvilket var fedt at se. Vi tog nogle billeder og gik så over i Park Mall og printede dem ud til drengene. Da vi kom tilbage havde vi mere eller mindre fri. Der havde været ildebrand ude ved Umpad, som mange af de ansatte på centret havde været i fuld gang med at klippe ”presenninger”, som ofrene kunne bruge som telte. Natascha, Rasmus og Mie havde også hjulpet til, så Natascha var blevet helt gul. De var også begyndt at pakke spande med forskellige overlevelses grej. 

Onsdag d. 5/09
(
Møde kl. 13- 17)
I dag havde vi beauty salon. Så vi linede up med neglelak og woks og gav drengene den helt store omgang. Der var rigtig mange af drengene som var helt ville efter at få neglelak på. Nogle gjorde det selv og andre ville have os til at lægge det på. Selv da vi havde pakke det væk, var der efterspørgsel for mere neglelak. Det er sjovt at se hvordan drengene ”bruger” det. De synes det er sjovt at få på og så tager de det af igen. Det virker lidt som nogle af faserne små børn går igennem. Det er sjovt at få det på, men det skal af igen. Vi putter klodsen i kasse og tager klodsen ud af kassen.
Der var stadig gang i pakningen af spande og andre forsyninger til Umapad. Selv drengene begyndt at hjælpe med at pakke. Det begyndte virkelig at regne meget på et tidspunkt, så hele hallen var næsten oversvømmet med vand. Så ikke nok med at centret skulle hjælpe Umapad, men der stod næsten vand til anklerne indendørs. Pernille og jeg synes det kunne være rigtig spændende at komme med ud til Umpad og hjælpe til. Så vi spurgte Annabell om vi måtte komme med engang. I dag, var ikke så godt men en anden dag måtte vi meget gerne. 

Torsdag d. 6/09
(
Møde kl. 8.30- 16)
I dag var det Stephen Ls fødselsdag, så vi havde købt frugt. Vi startede med at finde film frem og sætte os ovenpå. Vi så Street Dance 2, desværre var lyden ikke særlig høj så drengene kunne ikke høre så meget af den. Noget ærgerligt. Planen var at vi ville have vist dem Parkour film, men fordi der til at starte med sad en hel masse små drenge satte vi street dance på i stedet.  De store drenge sad nedenunder og hjalp til med pakningen, stadig. Der er virkelig blevet pakket en masse i løbet af de sidste par dage. Spande med ting og sager, opvaskebaljer med ting og sager, poser med mad. Det har fyldt hele hallen/hallen. Da filmen var slut fejrede vi Stephens fødselsdag. Vi skar frugt ud, linede det op udenfor på et bord. Alvin havde spurgt efter æg som han kunne smaske i hovedet på ham. (Det er jo tradition). Han fik tre æg. Det er sjovt at de skal have æg i hovedet når de har fødselsdag Fødselsdagen gik godt og Stephan spurgte om han ikke måtte få noget shampoo så han kunne gå i bad og vasket æggene ud.

Vi fik lov til at tage med ud til Umapad i dag og hjælpe til. Jeg havde hjulpet med at bære poser med mad ud til bilen, hvor drengene ellers læssede ladet til randen. Mie, Natascha og jeg tog med derud. Det var nemlig efter arbejdstid og de andre havde planer. Vi stod som vaske ægte filippiner på ladet af lastbilen og af sted med os. Vi startede med at læsse bilen af og blev dernæst pænt placeret på tre opsatte stole. Så kunne vi ellers tage plads og nyde udsigten af filippinske frivillige. Vi prøve at sige, vi gerne ville hjælpe og ikke være anbragt på stole for at se på. Der kom endda en dame og ville have taget billede med os. Det virkede lidt underligt synes vi. Det var dog super fedt at være med til. Drengene viste os, hvor der havde været brand. Det så ikke godt ud. Det var nu slet ikke det vi havde forventet. Det meste så ud til at være beton/mur hvilket vi undrede os meget over. Vi tænkte det nok var de huse, der var lavet af træ og andre knap så holdbare materialer. Vi havde fået af vide at 400 havde mistet deres hjem. Det så det altså ikke helt ud til. Brandofrene var glade og smilende, lavede sjov i køen. Det var helt fantastisk at se hvor positive det var på trods af, at de lige havde mistet alt. Det er en helt anden mentalitet de har, fed oplevelse. 

Fredag d. 7/09
(
Møde kl. 13- 16.30)I dag lavede vi minute to win it round 2. Denne gang gik det meget bedre end sidste gang. Vi lærte fra vores fejl og fandt ud af, at forbedre det. Så det var en super fed succes. Vi delte drengene op i hold, hvor de var sammen to og to og skulle dyste mod hinanden. Vi lavede nogle andre aktiviteter end sidste gang. Nogle genbrugte vi i og med de havde succes og ellers fandt vi på nogle nye og sjove aktiviteter. Det var super skægt at se dem koncentrerer sig så meget. De var meget konkurrence orienteret.
Vinder holdet fik en pakke mentos.
Holdende hed som følgende:
Alvin – Hinley
J-tomz – Rolz
Richard – Jobert
Stephan - Jebert
Johnricky – RV

Mandag d. 10/09
(Møde kl. 13-17.00)
I sidste uge ville vi have set parkour videoer for de større drenge, men da vi skulle til at se det, var de i fuld sving med at hjælpe Annabell og nogle af de andre med at pakke ting til Umapad. Så vi satte Street Dance 2 på i stedet. Derfor ville vi vises parkour for dem i dag. Drengene tog rigtig godt i mod det og begyndte faktisk at efter ligne noget af det. Rasmus måtte pænt fortælle at de kun skulle gøre det på græs, madrasser eller på stranden. De har nemlig ikke råd til at betale hospitals regninger, hvis der skulle ske noget.

Tirsdag d. 11/09  
I dag var vi til møde hos Flemming. Det var et møde hvor vi kort fortalte hvordan det gik ude hos os, hvis vi havde nogle problemer – enten os studerende imellem eller problemer med praktikstedet, så kunne vi fortælle ham det. Vi er alle sammen meget enige om, at det går super fint derude. 7 er da et stort antal, men i sidste ende passer det faktisk meget godt. Vi kan alle have hver vores roller. Resten af dagen brugte Karoline, Pernille og jeg på at forberede onsdag og torsdag. Vi ville lave hit med sangen i morgen og music video torsdag. Vi håber de tager rigtig godt i mod det. Vi tog hjem til mig (Tuscania ligger ikke så langt fra Flemming nemlig) og fandt sange og tekster. Så tog vi til Ayala for at printe det ud og købe tilbehør. Vi spiste på en restaurant hvor man kan bestille en bruger på 9”. Nøj den var stor. Vi var også tre, der delte den. Det var en smadder hyggelig dag, samt effektiv. Vi fik virkelig brugt vores kreative side. Jeg glæder mig til at se drengenes reaktion på i morgen – bring it on, give me the song og torsdag med musik video.

Onsdag d. 12/09
(Møde kl. 13-17)
Det er J-tomz fødselsdag. Så dagen kommer til at være musik leg: hit med sangen og fødselsdag. Vi satte vores leg klar og fik drengene til at være sådan nogenlunde med. Det var lidt ærgerligt, for der var ikke så mange store drenge og dem som var der, virkede lidt useriøse. Vi fik delt dem op i to hold og gik i gang. De havde lidt svært ved at forstå hvordan det skulle foregå. Det gik dog okay, men ikke helst så godt som håbet. Jeg tror drengene synes det var meget sjovt at vi havde musik til. Efter de havde gættet en sang, eller måtte give fortabt afspillede vi den. Vi lavede 2 runder med tekst, 2 runder hvor der blev afspillet en melodi og en billedrunde. Vi studerende kunne sagtens gætte de forskellige sange, men overraskende nok, så var drengene faktisk ikke helt skarpe til det. De gættede 2 ud af 5 sange på trods af det kendte sangen når den blev afspillet.
Jeg tror de vil synes en musik leg er super sjov, hvis bare der er mere seriøsitet omkring det samt nogle beder retningslinjer.
Efter vi havde lave hit med sangen, fejrede vi J-tomz fødselsdag. Rasmus havde købt mango og vandmelon som Henley og Alvin var med til at skære ud. Vi havde erfaret fra sidste gang, at drengene kunne være meget grådige og glubske hvad angik frugt, så vi ville sørge pænt for, at fødselaren fik først og dernæst var der kø. Henley opførte sig noget så flot, hvilket var en stor overraskelse men helt fantastisk at se. Det gik simpelthen så godt i dag. De forstod der var kø og respekterede det. Fedt fedt. Da det kom til æggene gik det ikke let for sig. Der skulle både vandmelon og mango og æg i håret på den stakkels J-tomz. Det var noget af et svineri.
Natascha og Karoline havde købt trøjer til de små drenge. De var simpelthen så beskidte at de blev nød til at tage et bad. Så løb de nøgne rundt i noget tid, indtil tøjet kom. Jubel havde haft betændelse i hans finger siden i mandags. Så Karoline havde givet han saltvand på for at rense det og presset væske ud. Så tirsdag var det blevet endnu værre og i dag måtte han en tur på hospitalet. Vi har godt langt mærke til, at har været meget træt de sidste par dage og efter hospitalsturen hvor Natascha fik givet ham en pencilin kur er det da bare gået helt galt. Han var brand varm i dag og virkelig døsig. Håber han har det bedre i morgen. 

Torsdag d. 13/09
(Møde kl. 8.30-16)
Music video day + cooking day
Da vi mødte I morges var Karoline, Natascha og Mie desværre syge. Vores plan var at lave musik videoer med drengene, men vi var kun 4 tilbage så det ville vi droppe og bare lave mad og hygge
Jubel havde det stadig ikke godt, så vi fik givet ham medicin to gange og håbede på det bedste.
Rasmus blev chef kok og lavede svensk pølseret. Jeg havde taget det store kamera med, så jeg fik taget en masse fede billeder af madlavningen og drengene i deres naturlige moment. Alvin har selv et køkken bestående af gløder og en pande. Så han var rigtig i sit es.

Fredag d. 14/09
(13-16.30)
Karaoke day
Planen for i dag var at vi skulle lave karaoke, men det var lidt svært at fuldføre desuden var der heller ikke rigtig stemning for det fra drengenes side. Vi så derfor film i stedet. Drengene er meget vilde med at se film, har vi fundet ud af. Vi fik set 2 film; Lion King og Surf’s up.
Vi mødte kl. 11 ved Park Mall for at holde P-møde. Vi skulle tale om vejledning og ellers om næste uges program. Det er nemlig OL uge. Natascha havde været hjemme hos Jubel for at give ham noget medicin, han var nemlig ikke på centret så de andre små drenge fulgte hende derhjem. Næste gang han skulle have medicin ville være kl. 3, men Natascha ville tage derhjem igen for at give moren medicinen så hun kunne give Juvel medicinen i weekenden.

Jeg har bemærket at J-Clan og jeg er begyndt at få et bedre forhold til hinanden. Ikke fordi vi ikke havde det godt sammen i starten, nu er det bare blevet endnu bedre og vi driller og har det super godt. Mange af de små er også meget klæbrige og hænger meget på en. Ikke på en irriterede måde men fordi de har den alder de har og er de person de er, så er de bare så forbandet søde. Så kommer de hen og holde en i hånden eller vil sidde på en og krammer én. Men det er jo også klart hvis ikke de får en ordentlig omsorg hjemmefra så har de brug for omsorg og den kan de finde hos os. Mange af os har fundet nogle unger vi skal have med hjem. Natascha skulle skrive under som værge for Jubel da de var på hospitalet, så nu skal hun have ham med hjem. 

Mandag d. 17/09: OL-UGE – Ping Pong
(møde 13-17)
Natascha og Mie havde planlagt denne uge med OL aktiviteter. Der skal spilles ping pong, soccer, atletik, volleyball og basket.Vi lagde dagen ud med et orienteringsmøde omkring OL. Hvordan det startede og hvorfor vi afholder OL mm.. Dernæst spillede vi ping pong. Mie arrangerede kampene og Kasper var dommer. På fredag skal der deles medaljer ud til alle sportsgrenene. Drengene var meget aktive og ville næsten alle gerne spille ping pong. Første runde skulle J-lanz (Anthoy-Jay) spille mod Elbert. J-lanz vandt og var allerede klar på næste omgang. Mie måtte fortælle, at han skulle vente lidt, da det ikke var hans tur endnu. Han var meget opsat på hvem han så skulle dyste i mod. De resterende kampe gik også godt og endelig fik vi kåret en vinder.  Det var J-lanz der kom på en 1. plads, J-king kom på 2. pladsen og Gerry kom på 3 pladsen. Så de skal alle tre have medaljer på fredag.
J-Clan fortalte Natascha at det var sidste dag for ham på stedet. Det blev Natascha meget overrasket over og spurgte Marisel hvordan det hang sammen. Hun fortalte, at han havde en uge tilbage grundet hans ophold i 4 år uden nogen rigtig udvikling. Han gad ikke gå i skolen og læren gad ikke have ham tilbage. Så nu skal han tilbage til moren og forhåbentlig vil der ske noget bedre der.
Det er meget underligt at tænke på, at vi kun har en uge tilbage med ham. På trods af, at han er en værre en, så er han virkelig en, man kan sætte sin tillid til og sådan har vi det alle. Han skaber virkelig også en stemning på stedet. Det bliver så underligt ikke at have ham der. Vi var alle klar over, at dem som bor der, kun er det midlertidigt, men når de har været det i så lang tid, begynder man at glemme muligheden for, at de kan blive sent et andet sted hen. Jeg kommer da helt sikkert til at savne knægten. Det er muligt han selv har været ude om det, men det er stadig super ærgerligt, at han skal væk. Det er sådanne situationer jeg ville ønsker man kunne banke noget fornuft i knolden på de unge.

Tirsdag d. 18/09: OL-UGE – SOCCER
(møde 8.30-18.00)
Vi skulle spille soccer og lave atletik udsteds. Mie og Natascha havde fundet en skole af en art hvor der var et stadion. Her kunne vi spille fodbold, lave længde spring, 100 m løb og kast. Pigerne havde aftalt med Raffi, stedets chauffør at vi skulle køre kl.12 så  vi skulle have tiden til at gå med noget. Drengene spillede basket og vi prøver at finde frem til hvem der skulle med på turen. I går var der tre rødder (J-tomz, Satanas og Monsky), som havde ødelagt 3 bordtennisbat og som konsekvens havde vi sagt de ikke måtte komme med ud og spille fodbold. Desværre var der nogle som ikke dukkede op og dermed gjorde plads til 2 andre. Fordi de 3 rødder var de eneste med sko, blev vi nød til at trække lod om hvem der skulle med. Natascha forklarede, at det kun var fordi de havde sko og at de absolut ikke skulle prøve på det igen. Det endte med at være J-tomz som måtte blive hjemme. Satanas undskylde mange gange og gav udtryk for at han godt forstod, at det var forkert. Da vi kom ud på skolen, sagde vagten at vi ikke måtte bruge græsplænen fordi den var ved at blive vandet. FEDT, tak for det – ingen fodbold i dag. Vi kunne kun lave længde spring og 100 m løb. Det virkede nu også til at være en succes. Vi havde i hvert fald en hyggelig dag. Det endte med at være Elbert på 1 pladsen, RV på 2. pladsen, Gerry på en 3. plads og J-clan på en 4. plads.
Vi fik også af vide at, i dag var J-clans sidste dag. Han skulle af sted kl. 6 om aftenen så vi var alle sådan – hvad? De havde jo sagt han havde en uge. Natascha og Karoline ville lave en bog med billeder til ham, men den lå der hjemme. Så de måtte straks i gang med en plan B. Os piger ville hjertens gerne være med til at sige farvel til ham, hvilket gjorde vi blev der til kl. 6 og fik sagt pænt farvel. Han var godt nok også noget ked af det. Tudede op til flere gange. Heldigvis fik han en god dag med. Han havde virkelig nydt turen i dag. Da vi kom tilbage på stedet gik vi ind og spise med ham og hyggede lidt. Han havde vundet en bronze medalje i bordtennis så den skulle han da i hvert fald have inden han smuttede. Den blev han også super glad for. Han fik også bogen med billeder af ham og os. Det bliver meget underligt ikke at have ham på stedet mere. Vi var meget rørte alle sammen da han drog af sted i taxaen. Nogle af os måtte endda knibe en tåre, større end andres. Vi sagde farvel til en fantastisk unge, som forhåbentlig bliver til noget i fremtiden. Hvis han bare gad, så ville han virkelig kunne gøre underværker. På gensyn ven.

Onsdag d. 19/09.
(Møde 8.30 -17)
Natascha og Mie var blevet spurgt i går, om vi ikke havde lyst til at være lærer mandag, onsdag og fredag fordi deres lærer ikke kunne komme i en periode. De ville lige vende den med os, men sagde da bestemt ikke nej til tilbuddet. Vi blev enige om at det kunne vi godt og Natascha og jeg skulle nok komme og lære drengene matematik. Vi mødte kl. 8.30 og var klar til en omgang matematik. Vi havde fået nogle kort hvor på der stod nogle forskellige regnestykker. Gange og division.
Til at starte med var der kun de små og jeg tænkte, fedt så kan vi gøre det på et lavt niveau og meget pædagogisk. Der kom dog flere til undervisningen og vi endte med at skulle dele os på. Natascha tog de små drenge og sad med dem og jeg var med de store. Nogle af dem kunne jo det hele i hovedet nærmest. Jeg endte med at måtte lave ligninger, areal af firkant og trekant og kvadratrod fordi gange og division var for nemt. Jeg blev overrasket hvor gode nogle af drengene egentlig er til matematik. Alwin kunne bare kvadratrod og lærte efter noget tid at lave ligninger sammen med Gerry. Alwin og Junrey fik også lave areal udregninger. Jobert og Richard var super seje til division og gange. Næste gang skal jeg have forberedt mig bedre og have flere sværhedsgrader klar så jeg kan justerer niveauet. Jeg synes det var super fedt at se, hvor interesserede og optaget af det. Gerry havde jeg ikke forventet var så vild med at lave ligninger. Det var en super fed oplevelse og helt sikkert noget jeg gerne vil blive ved med at gøre.
Efter vi havde været matematiklære ventede vi på de andre kom, så vi kunne gøre klar til volley. Vi havde lånt en bane på Adam Jennies skole, Norkis Park. Så vi fortalte drengene at de ikke måtte ryge, ikke måtte tage trøjerne af og ikke måtte smide affaldet på jorden. De klarede de egentlig vældig godt og det endte med at være endnu en super fed dag i OLens tegn.

Torsdag d. 20/09
(Møde kl. 8.30-16)
Soccer + basketball
Vi havde arrangeret det således at vi kunne tage ud til Makro og spille fodbold om formiddagen. Ved en 10-11. Så kunne drengene få frokost og være klar til basketball 13.30 ved sports complex. Natascha havde talt med Raffi, vores chauffør om at vi ville køre ca. 09.45. Da tiden nærmer sig er han kørt til City Hall og tilbage står vi med spændende unger der er ivrige efter at spille fodbold. Annabell sagde vi måske skulle tage en jeepny i stedet, men vi har i forvejen brugt en del penge på denne OL uge og Raffi kunne gøre det gratis i dag. Vi var lidt irriterende over vi ikke kunne komme af sted og mange af drengene spurgte også hvornår vi skulle af sted og om hvor så overhovedet skulle spille fodbold. Det endte med vi spiste frokost, lavede basketball hold, gav drengene deres sko og af sted til complex i en fart. Kasper og Rasmus havde arrangeret en tur til Dumageute så de skulle af sted i dag og måtte derfor går kl. 13.30 Så Vi var kun 4 piger tilbage med en kæmpe flok drenge. Vi klare det og turneringen gik ganske udmærket. Vi måtte dog sige til de små drenge at de skule opføre sig ordentlig. Det er ikke altid de lige gør det.
Vi havde lavet 4 hold som alle skulle spille mod hinanden og derefter semi-finale og finale. 

Fredag d. 21/09
(Møde kl. 13-16.30)
Præmieoverrækkelse
Vi skulle give præmier til drengene fra unges forløb. Vi havde sagt de skulle komme kl. 13.30 og får medaljer. Mie og Karoline havde lave skole med drengene inden. De havde undervist i kroppen og muskler. Natascha havde tag de små drenge og lavet engelsk med dem. Det var faktisk gået ganske glimrende. Jeg tror de har syntes det var meget sjovt. De små hyggede sig i hvert flad med de lege Natascha havde fundet frem. Da kl. blev omkring halv 1, var der ikke særlig mange drenge tilstede. Hele basketball teamet var der ikke, det var lidt irriterende.  Vi fik dog uddelte en del af medaljerne og trofæerne fik dem, som var tilstedet. Vi skålede med cola og sagde tillykke til vinderne. Det var en meget afslappet dag. Vi var også kun 4 studerende på stedet. 

Mandag d. 24/09
Tegn og gæt
Vi lavede tegn og gæt i dag. Vi havde fundet et wihteboard hvor vi kunne tegne og viske ud. Så havde vi lavet sedler med forskellige ting drenge skulle tegne. Det var meget sjovt i starten, men deres koncentration løb ud. Det var meningen Kasper og Rasmus skulle have undervist i science men deres fly fra Dumageute var aflyst så de måtte med bus hjem og var derfor noget forsinket. Det var lidt ærgerligt. Men ellers havde vi en god dag. 

Tirsdag d. 25/09
Family Park
I dag skulle vi en tur i Family park og bade i poolen. Der kunne kun komme 25 drenge med på turen, så vi skulle til at vælge hvem der måtte komme med. Vi valgte efter en ”attendancelist”, som drengene skal underskrive hver gang de har været til undervisning. Nogle af drengene kom slet ikke og der var lidt kaos omkring hele scenariet, men vi fik læsset drengene og kom af sted. Family Park ligger i det som hedder Talamban og ligger ikke så langt fra Mandaue City. I sidste uge skulle vi have været ude og spille fodbold, men vi havde godt nok oddsene imod os. Så vi sagde for sjov, tænkt nu hvis poolen lige var gjort rent og de ikke gad have beskidte gadebørn i poolen. Da vi kommer ud til Family Park står der gud hjælpe mig ”lukket pga. renovering”. Hvad fanden er meningen? Så vi endte med at skulle tage på stranden .. igen. Det var sådan set også meget hyggeligt, det var bare lidt halv dårligt vejr så drengene gad ikke rigtig bade og dem som gjorde var frossenpinde efterfølgende. Meget underholdende at se. 

Onsdag d. 26/09
Jeg mødte kl. 8.30 for at haven matematikundervisning med de store. Mie ville tage de små og lave noget matematik med dem. Der var ikke særlig mange store drenge, men vi fik da lavet lidt forskelligt. Richard er meget dygtigt hvad angår division, gange og plus. Jeg havde lavet en kryds og tværs opgave til ham, som han lystigt gik i gang med og bad til og med om flere efterfølgende. Monsky regnede arealet ud af firkanter og det var han faktisk rigtig god tid. Han fik et parallelogram og en trekant bagefter. Stephan L var faktisk også meget interesserede i at regne arealet ud. Jeg tror gerne han vil lave lidt, det skal bare være på et nogenlunde nemt niveau. J-Tomz var også med i spillet. Det skal dog siges, at de er gode til at kigge lidt efter hinanden. Da koncentrationen var væk, stoppede vi og lod Mie og de små drenge komme til bordet. Her lavede de nogle nemme ting, men for de små drenge er det sværere end som så.
Eftermiddagen gik med lidt hygge, badminton med de små og ellers bare basket. De større drenge var smuttet hjem så der var kun de små fjollehoveder tilbage. 

Torsdag d. 27/09
I dag ville vi vise billeder fra OL-ugen, men fordi der ikke var særlig mange store unger, startede vi med at se en film. Natascha havde ”How to train your dragon” på hendes pc som vi smækkede på storskærm. Drengene var fuldt optaget af filmen og kunne næsten ikke fjerne blikkende fra skærmen. Det var super hyggeligt at sidde sammen med alle de små rollinger og se film. Efter filmen ville vi vise billeder, men vi fik ikke set dem færdig, i det drengene skulle spise frokost og der var kun 3 store drenge tilstede. Det var lidt ærgerligt. Så det må vi gøre en anden god gang. Resten af eftermiddagen var noget langtrukket. Vi havde lagt meget krudt i sidste uge, så vi var lidt lade i betrækket i denne uge. Vi har ikke arrangeret så mange aktiviteter. Heldigvis er drengene gode til selv at underholde dem selv. Vi er nu også gode til at spille basket med dem eller badminton. De er helt vilde med badminton.
Julio var kommet med nogle Ben10, spiderman og superman kort i går som vi skulle spille med. Jeg havde aldrig set den form for spil før. Det var meget smart og underholdende for en stund. Julio er meget obs. på hvem der vinder. Specielt når han selv vinder, så skal jeg da love dig for, at han nok skal få det kort han vinder. Hvis han taber derimod, så kan han sagtens lige snyde sig udenom det. Han er meget fjernt i blikket. Når du har en samtale med ham, kan du sjældent få hans opmærksomhed i længere tid. Hans øjne er meget fjerne. Hvis nogle af drengene prøver at tage hans kort under et spll fx, så piver han og er lige ved at græde i stedet for at sige fra. Generelt laver han, pive lyde når han er utilfreds, så vi prøver at fortælle ham, at hvis han er utilfreds så skal han sige det i stedet for at pive og græde. Det viser så tydeligt at han mangler omsorg og nærkontakt. Han er virkelig en speciel dreng. Så sød som han kan se ud, så ond kan han også være.

Fredag d. 28/09
Der var ikke særlig mange drenge på stedet, så der var ikke så meget at lavet.
Vi havde afholdt skole fra kl. 8.30-11 hvor Kasper og Natascha havde undervist i engelsk. Det var gået rigtig udmærket og drengene havde været godt med.